Veteraner for Fred.
Søgefunktion:
Søg på denne side ved at trykke F3 + "søgeord" (=det ord du vil søge efter)
f.eks.: F3 + afghanistan
"Veteraner har haft oplevelser, som gør dem til lyset i toppen af lysestagen; de belyser krigens rødder og vejen til fred."
(Citat fra bogen "Fred er vejen" af vietnameseren Thich Nhat Hanh, Borgen 2004)
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Thich_Nhat_Hanh
Indhold.
- Er det krigsmodstanderne og fredsaktivisternes skyld, at veteraner har det dårligt?
- En dansk whistleblower
- Video om en amerikansk soldat, der siger undskyld for al det lort, han har lavet i Irak
- Kronik af kaptajn Mads Silberg
- Bradley Manning
- "Down by the Riverside"
- Don't Thank Me For My Service
- Interview med to danske veteraner
- "Body of War" film
- Interview med tidl. forsvarsminister Robert McNamara
- Selvmord blandt veteraner
- "Vi er de ikke-døde"
- Far til udsendt Afghanistan-soldat
- Unges begrundelse for frivilligt at melde sig til krig
- Mindesten på Holstebro Kaserne
- Israelsk soldat
- Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger
- Veteraner for Fred?
- En veterans vej ud af de psykiske gråzoner: Fortæl! Skriv!
- Er al denne ivrighed, for frivilligt at melde sig til krigs-tjeneste, en reaktion hos især danske drenge på... ?
- Søren Kierkegaard og et Danmark i krig: "Har et menneske lov til at lade sig slå ihjel for sandheden?
- "Krig er som at spise en bouillon-terning"
- Spørgsmål til en veteran
- Artikel fra 1929
- Veteran fortæller
- Israelsk dokumentar "Smilede jeg?"
- Fysisk og psykisk sårede veteraner ligestilles
- En krigsveteran vender tilbage
***
06.09.2013
Er det krigsmodstanderne og fredsaktivisternes skyld, at veteraner har det dårligt? NEJ!
Læs denne artikel "Disrespekt for krigsveteraner?" af Rune Engelbrecht Larsen:
http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE2069566/disrespekt-for-krigsveteraner/
***
05.09.2013
En dansk whistleblower.
(Videobillede optaget med hjelmkamera)
Anders Koustrup Kærgaard er en dansk whistleblower. Som efterretningsofficer i Irak blev han bekendt med en video, der viste danske soldater overvære vold på gidsler, uden at de greb ind. Da forsvaret senere nægtede at kende til en sådan video, offentliggjorde Kærgaard videoen. Forsvaret og det offentlige Danmark har ikke reageret på de åbenlyse ulovligheder, men i stedet dømt Kærgaard uretfærdigt for ikke at ville afsløre sin kilde.
Danmark for Fred samt alle fornuftige borgere i DK er klar over, at forsvaret lyver om og fortier denne sag. Sandheden er altid det første offer i en krig. Det er ikke det sidste vi hører til denne sag.
Støt Anders Kærgaard!
Kilde: http://soldaternyt.dk/2012/10/18/tidligere-efterretningsofficer-laekker-video-fra-irak/
***
28.08.2013
Se denne video om en amerikansk soldat, der siger undskyld for al det lort, han har lavet i Irak: https://www.youtube.com/watch?v=V55hC40BxD0
***
26.08.2013
Læs denne interessante kronik af kaptajn Mads Silberg.
Blandt andet om den modstand, der hersker blandt visse militærfolk og politikere, når det gælder evaluering efter 12 års krige.
http://krigeren.dk/kronik-med-klaphat-og-skyklapper-gor-danske-generaler-klar-til-kamp/
***
26.08.2013
Udtalelse 22.08.13 fra Bradley Manning til præsident Obama:
"It was not until I was in Iraq and reading secret military reports on a daily basis that I started to question the morality of what we were doing. It was at this time I realized that (in) our efforts to meet the risk posed to us by the enemy, we have forgotten our humanity... Whenever we killed innocent civilians, instead of accepting responsibility for our conduct, we elected to hide behind the veil of national security and classified information in order to avoid any public accountability." --Pvt. Manning to President Obama, Aug 22, 2013
***
03.07.2013
Så lær det dog! Syng med på den kendte gospel "Down by the riverside" her:
http://www.youtube.com/watch?v=HnT8d8C29qw
Der er mange andre før dig som har gjort den dyrekøbte erfaring, at krig er noget lort.
***
26.04.2013
"Don't Thank Me For My Service" udtaler den amerikanske Vietnam-veteran Camillo Mac Bica og han begrunder det med:
For det første minder det mig om min spildte ungdom, min mistede uskyld og den frygtelige og unødvendige død af mange af mine gode venner og kammerater.
For det andet minder det mig om mit ansvar og skyld for den smerte og lidelse jeg forvoldte uskyldige mennesker. Noget jeg helst ville glemme, men det kan jeg ikke.
For det tredje styrker det mig i min formodning om, at du absolut ingen idé har om Vietnam, Afghanistan og Irak-krigenes natur og virkelighed, for hvis du gjorde, ville du forstå, at det ikke var nok at takke.
For det fjerde minder det mig om at mange af jer, der vil takke mig for min krigsdeltagelse, var ligeglade med eller endog støttede krigene.
Camillo Mac Bica er i dag professor i filosofi.
Amerikanerne var i krig i Vietnam fra ca. 1964-1975. De mistede 58.000 mand, for ikke at tale om de millioner af civile og soldater fra de andre krigsførende parter, der mistede livet eller blev lemlæstede.
Læs mere her: http://www.sott.net/article/246650-A-Soldiers-regret-Dont-Thank-Me-for-My-Service + http://da.wikipedia.org/wiki/Vietnamkrigen
***
09.04.2013
Se dette interview med to danske veteraner Høgni og Brian:
https://www.youtube.com/watch?v=YTjFRnIZtx8
***
Se traileren til filmen "Body of war"
http://www.youtube.com/watch?v=kCqfQBjYf-w
***
25.01.2013
Hvis du deltager i krigsførelse og trygt overlader din dyrebare tid og liv (- og dine medmenneskers liv, ære og helbred) på denne jord til tilfældige politikere, så bør du i det mindste læse dette resumé af et interview med en fhv. amerikansk forsvarsminister Robert McNamara, der var ansvarlig for Vietnam-krigen for omkring 40 år siden.
Han siger mange kloge sandheder om amerikanernes krigskultur. Læs og bliv klogere.
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/The_fog_of_war
***
December 2012:
Læs denne artikel. Selvmord blandt veteraner er kun toppen af isbjerget.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-61891523:b%C3%B8lge-af-selvmord-blandt-elitesoldater.html
***
"Vi er de ikke-døde" er titlen på denne foto-serie af amerikanske
soldater før, under og efter krigstjeneste i Afghanistan. Se flere fotos på:
http://www.mymodernmet.com/profiles/blogs/lalage-snow-we-are-the-not-dead
***
Far til udsendt Afghanistan-soldat:
"Min søn var under uddannelse i militæret, da gruppen besluttede, at de alle skulle til Afghanistan. Min søn havde mest lyst til at sige fra, men turde ikke på grund af gruppepresset. Han oplevede nemlig, at flere andre i gruppen sagde fra - for derefter at blive frosset ud.
Nu er han så af sted - og det går rigtig, rigtig skidt. Han er bange hver dag; de er ofte på farlige patruljer og min søn frygter for sit og de andres liv og førlighed. Jeg forsøger at snakke med ham hver dag - og håber også i aften at få kontakt til ham."
***
Uddrag om unges begrundelse for frivilligt at melde sig til krig fra artiklen
"Himmel og helvede i Elbæk", Information 25.7.2007, der handler om Bjarke Olsen Kirkmands begravelse:
"Netop derfor kan det også virke forstemmende, at livet blandt dem [soldaterne] inden længe stort set går sorgløst videre i en evig jagt på eventyret og tilfredsstillelsen.
“Hvad er det, der får disse unge mænd - med hang til eventyr - til at drage i krig frem for at rejse til Indien med en rygsæk,” spørger hun [præsten] og forventer intet svar.
En flig af svaret gav buschaufføren, der kørte Bjarkes [Olsen Kirkmand] officerskammerater uden militære uniformer fra stationen i Horsens til begravelsen i Gangsted, måske.
Den vidende midaldrende soldat, der selv har været på Balkan og oplevet krigen i al sin gru, parkerede sin Mercedes-bus på militærplader i respektfuld afstand fra landsbykirken, som slet ikke kunne rumme alle de sørgende på en smuk efterårsdag. Og som han sagde: “Unge mænd burde ikke sendes i krig. Man lokker dem med lønnen. De får 25-27.000 kroner hver måned, hvoraf 10.000 er skattefrie. For en ung mand med eventyr i blodet er det en formue. Jeg har sagt til dem, at de skal blive hjemme, hvis de har noget i Danmark kært.”
Kilde: http://www.information.dk/113512
***
28.02.2012
Brev til øverstbefalende på Holstebro Kaserne Lars Dencker.
Vedrørende den netop afslørede mindesten på Holstebro Kaserne, over faldne dragoner i Danmarks krige i fremmede lande.
Jeg tillader mig at skrive til Dem, da jeg har nogle bemærkninger til monumentet.
Jeg repræsenterer den ikke partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED
Det er et smukt og nødvendigt monument, men vi er imidlertid ikke tilfredse med følgende indskrift:
"Den som agter sin frihed ringe,
agter sig selv ringe".
Vi mener sætningen er aldeles urimelig og direkte skæmmer monumentet, da sætningen på en nedgørende måde skubber til den polarisering af den danske befolkning, som politikernes krige har afstedkommet.
Soldater, der jo frivilligt deltager samt pårørende og andre, der støtter krigene, vil med denne sætning blive yderligere indoktrineret i den, efter vores mening forkerte holdning, at anvendelse af militær vold er nødvendig for at opretholde Danmarks frihed - og endvidere, at hvis unge mennesker ikke ligefrem er parat til at dø i "forsvaret" af denne frihed, ja, så er de mindre værd.
Denne kunstige selvopholdelse på andres bekostning, er uværdig på et mindesmærke for faldne. Et mindesmærke, der skal stå i 100 år.
Et mindesmærke, der på grund af denne uheldige sætning, også bliver et mindesmærke over dén polarisering af befolkningen, der var et resultat af krigene.
DANMARK FOR FRED vil foreslå, at sætningen bliver visket ud og udskiftet med denne langt bedre og smukkere og ikke-nedgørende sætning:
"Altid frejdig hvor du går,
dø om så det gælder".
Med venlig hilsen,
(navn)
Danmark for Fred
(Pr. 19.02. 2017 har vi stadig ikke hørt fra Dencker...)
***
23.02.2012
Se denne fine video med en tidligere israelsk soldat, der har valgt at bryde tavsheden.
http://www.breakingthesilence.org.il/testimonies/videos/13816
DANMARK FOR FRED anbefaler videoen, da der er stærke bånd til enhver militær volds-udøvelse - også til de danske i Afghanistan, Irak og Libyen de seneste 10 år.
Soldaten Avichai Sharon bryder tavsheden blandt andet fordi soldater - "undertrykker, skyder, nogen gange myrder, plyndrer og diskriminerer" - andre mennesker.
***
08.02.2012
"Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger."
Her er endnu en sag om løgne og fortielser fra Forsvaret.
Sager om løgne og fortielser er farligt både for demokratiet, for tilliden til topfolk og for tilliden mellem befolkningen og politikere.
Endvidere bidrager sådanne løgne og fortielser til den uheldige polarisering af befolkningen, der opstår, når et land befinder sig i krig, da mange militærfolk og -politikere har haft udmærket kendskab til problemerne, lige fra kamp-soldaten til forsvarsministeren. Men de har gået og løjet og fortiet over for sig selv og andre, lige siden hændelserne skete, hvilket er usundt både for dem selv, for deres forhold til andre samt for demokratiet.
Det bliver ikke de sidste afsløringer, vi hører fra de danske krige i Afghanistan, Irak og Libyen. De kommende 30 år vil der komme flere afsløringer.
På baggrund af ovenstående (- og mange lignende afsløringer og fortielser) opfordrer DANMARK FOR FRED befolkningen til aldrig at stole på en krigsførende part, herunder det danske militær og -politikere.
***
VETERANER FOR FRED?
Er det mon snart tiden til at stifte denne bevægelse i Danmark?
Vi véd, at der blandt veteraner (- og deres pårørende) er mange, som i stedet for
fortsat dansk krigs-deltagelse, ønsker forebyggelse af krig og lindring af krig.
Veteraner har personligt lært krigens grusomhed at kende (- mange med store personlige omkostninger til følge) og ønsker derfor at videregive deres erfaringer, så offentligheden kan få et mere nuanceret billede af virkeligheden ved krigsførelse, end politikerne og medierne giver.
Gruppen vil blive modtaget med blandede følelser blandt forsvarets ansatte, så i starten bør al kommunikation til offentligheden derfor ske anonymt.
Gruppen vil få stor bevågenhed i offentligheden.
Mange veteraner er via dyrekøbte erfaringer i krig kommet til den overbevisning, at krig ikke er løsningen; der er alt for mange menneskelige omkostninger for én selv, kammeraterne, børnene, de pårørende - og de civile i landet. Der må være andre måder end våbenmagt, hvormed Danmark kan bidrage til verdens frihed og demokrati.
Danmark bør som et moderne og udviklet land anno år 2012 kunne løse konflikter på andre måder, end med krudt og kugler.
Med venlig hilsen
DANMARK FOR FRED
***
En krigs-veterans vej ud af de psykiske gråzoner: Fortæl! Skriv!
Mange krigsveteraner befinder sig i psykiske gråzoner, hvor det er en
kendsgerning, at langt de fleste veteraner falder udenfor de kendte
diagnoser som bl.a. PTSD.
Jeg beskæftiger mig nedenfor på punktform med nogle af de mere eller
mindre kendte bevæggrunde, der kan være med til at gøre livet svært for
en krigs-veteran. Emnet er for alvorligt til kun at lade universitets-uddannede
beskæftige sig med det. Der må almindelig sund fornuft og følelser med i spillet,
ligesom jeg har gennemlæst adskillige af de soldater-erindringsbøger, der er
udkommet de senere år. Bøgerne indeholder megen viden om, hvorfor det går galt.
Supplerende bevæggrunde er altid velkomne.
Årsagerne til, at en krigs-veteran kan have det svært, kan findes blandt følgende konflikter:
· at soldaten imod al sund fornuft, samt sine forældres (- især sin mors) og børns, kones
eller kærestes meninger, håb og ønsker, frivilligt og bevidst har brudt den hjemlige tryghed og det hjemlige fællesskab og meldt sig til krig. Soldaten stiller sig derved udenfor ”familie-cirklen” og kræver stædig at få sin vilje. Soldaten véd – eller kommer til at erfare – at hans pårørende har det meget svært med hans krigsdeltagelse og at de sandsynligvis vil få eftervirkninger af beslutningen; men han gør det alligevel. Dette ansvar er eksistentielt svært at bære på.
· at soldaten har trænet i lang tid på at blive så effektiv med sine våben som muligt til at
herske / dræbe. Træning i effektive taktik- og drabsmetoder giver lyst til videre handling.
· at soldaten gennem træningen på den ene side har opbygget et vældig stærkt kammeratskab (- og afhængighed) og på den anden side har tilpasset sig en kolossal underkastelse i forhold til sine overordnede.
· denne underkastelse, underdanighed, kan medføre meget usunde tilbøjeligheder hos de overordnede. Det har vi set i sagerne om ”dummebøder”, men det er sandsynligvis ikke det eneste, der foregår.
· at soldaten i krig har oplevet den frustration det må være at opdage, at der kan være uendelig stor forskel på forventninger og virkelighed. Det vil sige, at der kan opleves stor forskel på den opfattelse af krig som soldaten på forhånd har erhvervet, både via den fysiske, psykiske og taktiske træning - og så virkelighedens krig. Frustrationer kan også være opstået via de utallige action- og krigsfilm og computerspil, soldaten har beskæftiget sig med i sin opvækst - og så på virkelighedens krig. I træning og teori er der altid flere liv at tage af (- man kan jo blot genstarte spillet!) men soldaten opdager, at det gælder ikke i virkeligheden.
· at soldaten i krig har gjort noget, man ellers ikke gør, indenfor de normer og indenfor den etik og moral, som ellers hersker i dagens Danmark.
· at soldaten i krigen har oplevet unævnelige ting, som han synes han aldrig kan fortælle udenforstående og som både brænder som en indre flamme i ham og som en intern flamme blandt kammeraterne, fordi oplevelserne indebærer drab, lemlæstelse, død og overlevelse, magtudfoldelse, frygt, kærlighed og had; kort sagt: En ganske usund overflod af de største følelser og voldsomste oplevelser, et menneske kan komme ud for.
· at soldaten gennem sin krigsdeltagelse rent fysisk har fået udløst for mange stress- og kamp-hormoner, hvilket indebærer en langvarig rekonvalsens for at – om muligt – få balance i systemet igen.
· at soldaten erfarer, at mange borgere i Danmark er imod vores krigsdeltagelse. Danske politikere beslutter at sende Danmark i krig, men de glemmer rent (- eller fortier), at en sådan voldsom betydningsbærende beslutning uvægerligt vil polarisere samfundet. Det bøder den enkelte soldat for.
· at politikernes begrundelser for krigsførelse altid er skruet mærkeligt sammen, så man skal slå knuder på sig selv, for at begrunde krigens nødvendighed overfor sig selv og andre.
· at soldaten véd, at han har mange begrundelser for, at han har meldt sig til krig, hvoraf han også godt ved, at nogle er mere eller mindre offentlig acceptable. Soldaten fremdrager selvfølgelig de mere acceptable begrundelser, så han stiller sig selv i et så godt lys som muligt. Begrundelserne varierer selvfølgelig fra soldat til soldat, men udover de offentligt anerkendte som bl.a. at beskytte Fædrelandet mod terror samt beskytte Afghanistans befolkning mod Taliban samt kvindefrigørelse,
findes de mere skjulte, eksempelvis soldatens lyst til at opleve spændende ting, skyde med skarpt, prøve egne grænser af, udleve drengedrømmen, opnå respekt og anerkendelse ude og hjemme, tjene gode penge, have et arbejde, opnå fordele i DK resten af livet, føle sig som et mandfolk, udvikle sig fra dreng til mand, blive voksen.
· at soldater og pårørende krampagtigt forsøger at holde fast i, at de ser en meningsfuldhed i døde og lemlæstede sønner eller kammerater.
· ”Forgæves” er et ord som har en klang af nederlag. Selvfølgelig tænker pårørende og efterladte og veteraner i positive sejrs-tanker og tanker om demokrati og frihed, hvordan skulle de ellers kunne leve ordentligt videre. At kalde sin søns eller kammerats død eller lemlæstelse for ”forgæves”, er en umulig situation.
Disse konflikter kan hver for sig eller sammen, give krigs-veteraner problemer mange år frem i tiden.
Hvis der ydermere gennem alle led af de i krigen involverede parter (- fra politikeren over officeren til soldaten) er stor afstand mellem forventninger og virkelighed, vil krigsoplevelsen direkte eller indirekte blive et chok for soldaten; for det er ham, der står ude i virkeligheden.
Det er vigtigt at lægge mærke til, at når soldater føler, at folk ikke forstår dem, er det ikke væsens-forskelligt fra andre mennesker, som har oplevet noget voldsomt: Mange oplever, at det er svært for udenforstående mennesker at forstå dét, som man personligt har været igennem. Soldaterne er ikke unikke i den henseende, selvom de ofte føler sig unikke og vælger at spille kostbare.
Men: Det er ikke i orden at bringe sig selv i denne unødvendige offerrolle.
Gode veje ud af problemerne vil altid være at kommunikere. Skriv – fortæl – digt - tegn - mal! Ikke nødvendigvis til offentlig beskuelse, men sådan at krigs-veteraners tanker og følelser får et sted at hvile.
Med venlig hilsen,
***
20. oktober 2011
Er al denne ivrighed for frivilligt at melde sig til krigs-tjeneste,
en reaktion hos især danske drenge på:
- indbildt kedsomhed; følelsen af, at man går glip af noget?
- en kvindefrigørelse, der løb løbsk?
- mangel på en tydelig fader-figur?
- manipulation af følelser, mål og ønsker fra for meget computer-spil og tv-kiggeri i opvæksten, med efterfølgende amerikanisering med daglige mord, voldsscener og kriminalitet, samt forvrængning af den almindelige dagligdags moral?
Læs også: http://politiken.dk/cci/ECE982879/generation-kill-staar-paa-spring/
- samfundets øgede fokusering på oplevelser, penge og ære?
- samfundets (og ikke mindst fagforeningernes) fokuseren på, at der hører lang boglig uddannelse til snart sagt alle håndværksmæssige fag, hvilket i høj grad gør især drenge til tabere.
- mangel på humanistiske og næstekærlige stemmer fra den danske Folkekirke og andre tros-samfund - (aldrig hører man, om noget er rigtigt eller forkert)?
***
Søren Kierkegaard og et Danmark i krig:
”Har et menneske lov til at lade sig slå ihjel for sandheden?”
Danmark i krig i 10 år.
Afghanistan, Irak, Libyen.
Næsten 50 døde danskere.
Uundværlige hver og én; for børnene, for mor og for far, for de pårørende, for kæresten,
for vennerne, for de bekendte, for arbejdspladsen, for Danmark - og for fremtiden.
Jeg beskæftiger mig i denne artikel med, at danskere har mulighed for at melde sig frivilligt til krigs-tjeneste – og omkomme af det. Jeg spørger: Hvad fører krigs-tjeneste med sig?
Den berømte danske filosof Søren Kierkegaard beskæftigede sig indgående med dette problem i ”Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger” fra 1847. Jeg har frit ført dem op til nutidens problematik.
Mine bemærkninger er skrevet i [ ]-parantes.
Kierkegaard kommer med følgende refleksioner over emnet:
[Unge frivillige soldaters overvejelser går i dag ofte på, at – ”det er mit lod”– ”det sker ikke for mig” – ”jeg lover jeg kommer hjem igen” – ”jeg dør ikke”. Men det er sket for næsten 50 danskere.]
[Denne refleksion er henvendt til både det enkelte unge menneske og de ansvarlige politikere.
Sidstnævnte burde i forbindelse med USA’s angreb på henholdsvis Afghanistan, Irak og Libyen, have tilbudt humanitær hjælp, i stedet for kampsoldater.]
[Véd den danske soldat, hvad han selv kæmper for – og hvad den afghanske ”fjende” kæmper for?]
[Politikere, folk i ”Forsvaret”, tidligere udsendte soldater, pårørende m.fl. bør ikke opildne den danske befolkning og især unge mennesker til hævn og had mod ”fjenden”.]
[blasfemi = mangel på respekt for livet]
[Lad være med at melde dig til krigs-tjeneste!]
Kierkegaard vender således menneskers deltagelse i krig lidt på hovedet. Han beskæftiger sig med det ansvar, en soldat påtager sig ved at lade en modstander stræbe én efter livet.
Endvidere var der i 1848 udbrudt krig i Sønderjylland og i den forbindelse ville én af Søren Kierkegaards unge venner melde sig som frivillig, både af almene bevæggrunde, men også for personligt at ”gøre erfaring, navnlig selverfaring”.
Søren Kierkegaard var i den forbindelse helt klar over, at mange unge mennesker har behov for at rejse ud i ”virkeligheden” og på den måde øge deres personlige erfaringer, men siger hertil, at han ikke selv personligt har brug for at erhverve erfaringerne på den måde. Han kan, ved blot at høre eller læse beretninger, reflektere over det i tankerne, og på den måde erhverve erfaringerne.
I nutiden bør unge mennesker (- danske soldater er ned til 19 år, dvs. blot store drenge) erhverve erfaringer på mange andre måder end at deltage i krig. Her er nogle eksempler, find selv på flere:
- foretage en verdensomsejling i en sejlbåd
- bestige bjerge
- rejse til Nordpolen
- spille teater
- dyrke elitesport
- rydde miner
- bodyguard
- eller hvis det absolut skal være noget med krig, kan de vel melde sig til Fremmedlegionen
eller som lejesoldat i én eller anden lokal krig
Endvidere bør vi i skolen (og i fjernsynet) bevidst øge unge menneskers humanistiske tankevirksomhed.
Søren Kierkegaard var tydeligvis imod, at mennesker brændte så meget for sin sag eller for at få eventyrlige oplevelser, at man endog meldte sig til krig og dermed risikerede at gøre et andet menneske ansvarlig for sin egen død (- eller lemlæstelse).
Vi må i fremtiden tænke og snakke om krig, udfra lignende humanistiske refleksioner.
DANMARK FOR FRED
***
Krig er som at spise en bouillon-terning.
·
og strategi, stillinger, planlægning, intern kommunikation, materiel og mandskab - og det med god grund.
I øvrigt er det yderst svært at kommunikere noget om krig og situationen i krig.
Forstil dig at du sidder og spiser suppe. Du kan smage alt hvad der er i suppen, for den er lavet på gode råvarer. Nogle gange er den måske lidt tynd og andre gange måske lidt for salt og atter andre gange rigtig god. Det er hverdagen i Danmark.
Krig og lignende situationer er ligesom at leve på bouillonterning hele tiden. Når man kommer hjem, så smager alt suppe af tyndt sjask. Folk synes at du er sær, fordi du synes at almindelig suppe smager af vand, ja, selv suppe på en restaurant smager ikke af noget. Der går lang tid før at suppe smager af noget. Men hvordan smager bouillonterning? Først er den uspiselig, men smagen er så koncentreret at de er svært at skelne hvad der er i bouillon udover måske, måske at det kan konstateres, at det er andebouillon, fiskebouillon, hønsebouillon, okse- eller grøntsags-bouillon. På en måde smager det alt sammen ens, men hvordan kan man forklare det for folk som lever på suppe?"
Kilde: http://www.etik.dk/artikel/410938:Krig-og-etik--Livet-i-felten-giver-blik-for-det-aandelige?s=1198&e=fov%40live.dk&a=410938
DANMARK FOR FRED svarede:
"Tak for et fint indblik i forsvarets tavshedspligt.
Og tak for en flot sammenligning af krig og suppe-terning.
Du lyder som om du har erfaringer.
Du skriver:
"I øvrigt er det yderst svært at kommunikere noget om krig og situationen i krig" samt
"hvordan kan man forklare det for folk som lever på suppe?"
Det er rigtigt, at det er svært for folk, at sætte sig ind i andre menneskers tanker, følelser og oplevelser. Jeg har selv prøvet det, efter at jeg havde en nær-døds-oplevelse (- og overlevede!).
MEN: Prøv. Prøv, udfra den erkendelse, at mennesker primært får deres viden fra andres oplevelser via tv, computer, cd'er - fra bøger og blade, fra deres familie, venner og bekendte.
Det fremsatte ord er meget værd.
Du har jo allerede gjort det med din suppe-terning. Den er god.
Mvh
Danmark for Fred
·
At deltage i krig er ifølge ovenstående udtalelse som at spise en bouillon-terning...
At leve et almindeligt liv i Danmark er som at spise tynd suppe...
Lad os lege lidt videre med sammenligningen.
Hvad er mon sundest for et ungt menneske?
DANMARK FOR FREDs svar er, at en tynd suppe er 100 gange sundere end at tygge på en bouillon-terning!
Sundhedsmæssigt er det direkte usundt med al det salt og alle de koncentrerede stoffer som terningen indeholder. Man lader sig voldføre af de kraftige komponenter og mister ligeledes sin gode smags-sans, man lugter ud af munden, man får sure opstød og dårlig mave.
Derimod er en tynd suppe god og uskadelig, nærmest sund. Den indeholder meget vand
som vi mennesker som bekendt skal have mindst 2 liter af om dagen. Grønsager, kød, salt og smagsstoffer i rette sammenhæng.
Vil unge mennesker alligevel smage en bouillon-terning i ny og næ, kan det sagtens lade sig gøre uden at gå i krig:
Bestig bjerge, foretag en verdensomsejling, dyrk ekstremsport, elastikspring, motorsport -
nævn selv de 1000 andre gøremål, som hører til blande de koncentrerede, adrenalin-givende oplevelser.
***
Spørgsmål til en veteran.
Kilde: http://www.sn.dk/-De-kalder-os-helte-og-nu-er-vi-affald/Roskilde/artikel/115564
DANMARK FOR FREDskrev følgende til soldaten:
Kære Morten Pedersen.
Jeg håber det må gå dig godt i fremtiden!
Men jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål:
- Hvis du havde vidst, hvad du ved nu, ville du så have meldt dig til krig?
- Hvilke menneskelige erfaringer har du gjort dig ved at have været i krig?
- Vil du anbefale andre unge mennesker at melde sig til krig?
Jeg stiller dig spørgsmålene, for det første fordi jeg tror det er godt for dig, at fortælle
din historie og dine følelser igen og igen.
Dernæst fordi, at uden dine erfaringer er dine medborgere ilde stedt, nå de skal tage
stilling til krig/fred.
Tænk, hvis du var kommet til skade, ved f.eks. at springe ned fra et tag. Så ville du -
for at andre ikke gjorde det samme - fortælle, at det er for højt og der en sten når man
rammer jorden...
Del ud af dine erfaringer.
Med venlig hilsen
***
Klik over på "Artikler" og læs denne artikel fra 1929, der stod at læse
i "Fyns Venstreblad"(tirsdag den 22.oktober 1929, side 3-4)
Artiklen, der er en reportage fra et møde med krigsveteraner fra 1.verdenskrig (der,
belært af deres grumme erfaringer stifter en freds-forening) bringes både for at vise,
at krigens rædsler har været kendt og beskrevet i mange år og for at dokumentere, at der dengang var mange krigs-veteraner, der havde fået nok af krig og som derfor ønskede at gøre noget aktivtimod krig.
Det kunne de nutidige danske veteraner fra Afghanistan, Irak og Libyen lære noget af!
***
Dansk veteran fortæller:
Generelt er danske soldater veldisciplinerede, tyske MEGET disciplinerede, franskmænd ubehagelige, italienere endnu dummere - og amerikanske soldater dræber alt og alle. Englændere en smule bedre end amerikanerne.
***
Israelsk dokumentar-film "Smilede jeg?" ("To see if I'm smiling")
Så du den israelske dokumentar-film "To see if I'm smiling" på DR2 den 30.12.2011?
Den handler om unge kvindelige israelske soldaters store problemer med deres grumme oplevelser gennem de 2 år, aftjeningen af værnepligten varer i Israel.
Det er en hjerteskærende film, der endnu engang efterlader os med en viden om, at
krig og vold er totoal umenneskelig og bør bekæmpes - og forbydes.
Kvinderne er via militærtjenesten blevet tvunget til at udføre grumme ting, som de
aldrig kan glemme.
Kvinden på denne trailer prøver ganske vist at smile, men jeg kan love dig for, at
det er et smil fuld af lidelse.
Trailer til "Smilede jeg?":
http://www.youtube.com/watch?v=Px9-1UGBA_k
Se også denne reportage fra "Channel 4 News" om israelske soldater, der deltog i angrebet mod Gaza, december 2008.
http://www.youtube.com/watch?v=_Pw8m4azLcg
***
06.01.2012:
Fysisk og psykisk sårede veteraner ligestilles.
Fint nok, men det er fortvivlede trist, at der skulle gå 98 år inden de danske krigs-"ansvarlige" politikere og krigs-"ansvarlige" militærfolk fandt ud af (- eller ville indrømme...), at det ikke alene er fysisk farligt at gå i krigstjeneste, men minsandten også farligt for menneskers sind...
98 år.
Vi er tilbage til 1914, 1. verdenskrig. Et hold på 1000 engelske soldater vender hjem efter at have deltaget i krigen og et engelsk lægehold undersøger dem - og finder ud af, at 2/3 aldrig vil kunne leve et normalt liv efter deres oplevelser. Dén undersøgelse - og utallige andre - og almindelig sund fornuft - har for længst (98 år!) vist, at krig er usundt.
Det hele drejer sig om fortielser fra de "ansvarliges" side, så de ikke får folkestemningen imod sig - og så flere uvidende unge melder sig frivilligt til at føre deres krige.
Kilde: http://veteran.forsvaret.dk/omos/nytogpresse/Pages/Medaljertilpsykisksaarede2.aspx
***
En krigsveteran vender tilbage.
Avro Lancaster bombefly Døde mennesker i Dresden efter bombardementer
Så du denne interessante udsendelse, der var endnu et stærkt og smukt indlæg mod krig?
Et besætningsmedlem fra en engelsk bombemaskine fra Anden Verdenskrig rejste tilbage
til det Tyskland, han havde været med til at bombe.
I tankerne syntes han på forhånd, at det var helt ok at have været med til at bombe - det
havde tyskerne jo godt af... de var selv ude om det... politisk var det korrekt... militært var det flot klaret osv... osv (- vi kender alle de teoretiske og politiske overvejelser, der kan "retfærdiggøre" krig), MEN, da han så de byer, han bombede, da han så fotos fra de ødelagte huse og de mennesker, han havde været med til at dræbe - og da han snakkede med tyskere på sin egen alder, der selv havde oplevet det - hvad skete der?
Han fortrød selvfølgelig... i mødet menneske til menneske indså han, at det var forkert at dræbe og lemlæste hinanden.
Det er først og fremmest kolde og kyniske politikere, der kan komme på den tanke og dernæst forlede almindelige mennesker til at ønske det samme.
Derfor: Lad være med at melde dig til krig og lade være med at stemme på politikere, der ønsker fortsat dansk krigsførelse!
Kilde: http://www.dr.dk/K/Historie/Programmer/20100909112432.htm
***