Søren Kierkegaard
Dansk teolog og filosof
(1813 - 1855)
http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Kierkegaard
Artikel i anledning af Søren Kierkegaards 200 års jubilæum.
Hvad ville Søren Kierkegaard have sagt til de danske krige i Afghanistan, Irak og Libyen?
Har et menneske lov til at udsætte sig for den risiko, at lade sig slå ihjel for ”sandheden”?
Årtiers krig.
Tusinder af kilometer borte.
43 døde danskere, der var uundværlige hver og én; for børnene, for mor og far, for de pårørende, for kæresten, for vennerne, for de bekendte, for arbejdspladsen, for Danmark - og for fremtiden.
Men kan vi andre, vi, der kan se klarere end de unge, vi der bruger målestokke som næstekærlighed, humanisme, livsglæde og tilgivelse, tillade, at unge frivilligt melder sig til krigstjeneste og derefter både accepterer risikoen for at blive lemlæstet eller miste sit eget liv (- med hvad der deraf følger af sorg og tab for de efterladte), at forråe og tvangsmodne sig selv – og desuden pålægge et andet menneske den byrde det er, at skulle komme til at slå ham ihjel?
Svaret er: Nej, det kan vi ikke!
Søren Kierkegaard beskæftigede sig med lignende problemer i ”Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger”, ganske vist i en anden kontekst, men hvis vi skal holde Kierkegaard levende, må det være tilladt at bruge hans tanker i nutidens kontekst.
Kierkegaard vender menneskers deltagelse i krig på hovedet. Han beskæftiger sig bl.a. med det ansvar, en soldat påtager sig ved at lade en modstander stræbe én efter livet.
Kierkegaard kommer med følgende refleksioner:
• "Hvis en soldat bliver slået ihjel i krigen er det et resultat af hans valg, ikke hans skæbne."
Der er blandt soldater i dag den udbredte holdning, at det er politikernes ansvar, at de går i krig. Dermed undgår de behændigt selv at påtage sig ansvaret! Sandheden er dog uomtvisteligt den, at det er hver og en soldats eget ansvar, at de frivilligt melder sig til krig. Soldaters overvejelser før de lader sig udsende går ofte på, at ”Jeg kan sagtens deltage i krigen, jeg dør ikke; det sker ikke for mig”. Men 43 er døde, i hundredvis er lemlæstede og i tusindvis er psykisk sårede.
En dansk forsker regner med, at så mange veteraner vil anmelde krigsskader, at det vil beløbe sig til en udgift for samfundet på 100 mia. kr. i de næste 80 år.
• "Giv lidt efter – eller lad dine medmennesker blive skyldige i mord."
Denne refleksion er henvendt til både det enkelte unge menneske og de ansvarlige politikere. De unge mennesker bør dæmpe deres iver for at melde sig til krigstjeneste og politikerne burde i forbindelse med USA’s angreb på henholdsvis Afghanistan, Irak og Libyen have tilbudt massiv humanitær hjælp, i stedet for kampsoldater.
De danske krigspolitikerne; de, der gennem tiden har været for krigene i Afghanistan, Irak og Libyen, er hver og en personligt ansvarlige for hver og en soldats død eller lemlæstelse eller mord på en modstander eller civil. Forfærdelig at de vil lægge navn og rygte til alle disse tragedier.
• "Det er uhyre grusom at lade enfoldige mennesker slå en ihjel, fordi de ikke kan forstå en, så de endog mener at gøre det rigtige."
Mon danske soldater egentlig er helt klar over, hvad de i virkeligheden kæmper for og i hvilket storpolitisk spil de befinder sig i – og hvad den afghanske ”fjende” kæmper for?
• "Det er blasfemi (= mangel af respekt for livet) at lade sig slå ihjel, fordi man tror, at man er på den ”rigtige” side."
Det er mangel af respekt og forståelse for livet, at melde sig til krig, fordi man tror, at man er på den ”rigtige” side.
• "Det er uforsvarligt at hævde, at man besidder sandheden, for sandheden blandt menneskene er relativ."
Det taler for sig selv.
• "Intet er lettere end at give et andet menneske forbitrelsens kræfter."
Politikere, folk i forsvaret, tidligere udsendte soldater m.fl. bør ikke opildne den danske befolkning og især unge mennesker til hævn og had mod ”fjenden”.
Ved fronten er det udbredt at bruge "hævn" som motiv til videre krigsdeltagelse.
• "Kærlighed vil forhindre ham, der overvejer at melde sig til krigen, i at lade sig blive slået ihjel. Kærligheden til sit medmenneske."
Lad være med frivilligt at melde dig til krigstjeneste! Hjælp i stedet dine medmennesker på en humanistisk og næstekærlig måde!
Endvidere var der i 1848 kommet krig til Danmark og i den forbindelse ville én af Søren Kierkegaards unge venner melde sig som frivillig, både af almene motiver, men også for personligt at ”gøre erfaring, navnlig selverfaring”. Søren Kierkegaard var i den forbindelse helt klar over, at mange unge mennesker har behov for at rejse ud i ”virkeligheden” og på den måde øge deres personlige erfaringer, men siger hertil, at han ikke selv personligt har brug for at gøre erfaringer på den måde. Han kan, ved blot at høre eller læse beretninger, reflektere over det i tankerne, og på den måde erhverve denne erfaring.
I nutiden bør store drenge og unge mennesker (- danske soldater er ned til 18 år dvs. blot store drenge!) erhverve erfaringer på andre måder, end at deltage i krig. Her er nogle eksempler: Vi kan i skolen (- og i fjernsynet) bevidst øge unge menneskers humanistiske og næstekærlige tankevirksomhed, unge mennesker kan foretage en verdensomsejling i en sejlbåd, de kan bestige bjerge, rejse til Nordpolen, spille teater, dyrke elitesport, rydde miner, blive bodyguard - og hvis det absolut skal være noget med krig, kan de vel melde sig til Fremmedlegionen eller som lejesoldat i én eller anden lokal krig som Verden desværre er så rig på.
Blot skal de ikke frivilligt gå i krig i Danmarks navn.
Søren Kierkegaard var tydeligvis imod, at mennesker brændte så meget for sin sag eller for at
få eventyrlige oplevelser, at man endog meldte sig til krig og dermed risikerede at gøre et andet
menneske ansvarlig for sin egen død (- eller lemlæstelse).
Afghanistan bliver ikke den sidste krig, Danmark bliver opfordret til at gå med i. USA har ubetinget verdens største militærbudget og de er ikke bleg for at bruge det (ofte i godhedens navn). Derfor må vi i fremtiden tænke og snakke om krigsdeltagelse, ud fra menneskelige refleksioner, hvor Kierkegaard er en vægtig stemme. Vi må få alternativer til krigsførelse med begreber som næstekærlighed, tilgivelse, ikke-vold, fred i verden, stjerne-diplomati og målrettet humanitær hjælp ind i debatten. Vi har før i tiden haft en stor tradition for det her i landet.