Om Fredrik Bajer.
Søgefunktion:
Søg på denne side ved at trykke F3+ "søgeord" (=det ord du vil søge efter)
f.eks.: F3 + fred
(Fotos fra Mindestatuen, der står i Fælledparken, København. Er i mellemtiden blevet flyttet. Find den ved at søge i Københavns kommune.)
Indskriften lyder:
"Fredrik Bajer
1837-1922
Fredssagens og kvindesagens utrættelige talsmand
Matilde Bajer
f. Schlüter
1840-1934
Hans fælle i alt"
Fredrik og Matilde Bajer
Fredrik Bajers Mindestatue hædres
af DANMARK FOR FRED med Freds-flag
***
Fredrik Bajer, 1908.
Danmarks hidtil eneste modtager af
Nobels fredspris - stadig lige aktuel.
Fredrik Bajer er den hidtil eneste dansker som har modtaget Nobels Fredspris.
Det gjorde han i 1908 efter et langt liv som fredsforkæmper. Desuden var Fredrik Bajer folketingsmand og kvindesagsforkæmper.
Denne artikel handler om den takke-tale, Fredrik Bajer holdt den 18. maj 1909 i forbindelse med modtagelsen af Nobels Fredspris og vi vil fremdrage 23 gode og interessante ideer, forslag og definitioner som denne tale indeholdt.
23 emner, som vi også kan lære af i dag - 103 år efter tildelingen af Nobels Fredspris.
Fredrik Bajers ideer:
1) Foredraget blev holdt den 18. maj 1909. Denne dato ”burde en gang blive en stor international festdag” for ”det er i dag 10-årsdagen, siden den første fredskonference blev åbnet i Haag.”
2) Freds-sagens højeste mål er at skabe god forståelse med andre folk, at fokusere på det menneskelige fællesskab.
3) Ved Fredsværket forstås de resultater, som opnås gennem Fredsbevægelsen.
4) Freds-bevægelsen består af tre dele som er lige vigtige for at nå et resultat: Den nationale, den interparlamentariske og den interguvernementtale.
5) Det vil ikke være ønskeligt med en fælles overordnet styrelse.
6) Derimod vil det være ønskeligt med et bureau, et slags midtpunkt for hele fredsbevægelsen, både et foreningsbånd mellem alle fredsfolk og et sted, hvor man kunne få oplysninger.
7) Bør fredsforeningerne være politiske? Ja og nej. De skal være politiske, for så vidt som fredssagen også angår politik. Men de bør ikke være partipolitiske. Det er et bevis for, at en fredsforening kommer ind i et galt spor, når den lukker ude andre politiske partier, med hvilke man godt kan arbejde for de fleste af de opgaver, som fredssagen har.
8) Det gælder først og fremmest om at hverve medlemmer.
9) Dernæst gælder det medlemmernes oplysning.
10) Så gælder det om at få oplyst befolkningen i det hele taget og ikke mindst vælgerne. Vælgerne er det, som skal udnævne folkets repræsentanter.
11) Mht. litteratur i oplysningsarbejdet. Der er dem, som tror, at vi trænger til mere litteratur. Jeg stiller mig lidt skeptisk overfor den tanke. Vi har allerede fortræffelig fredslitteratur. Nej, det er ikke det vi trænger så meget til. Men fredsskrifterne læses næsten kun af fredsvenner, og gør vel derved meget gavn, men det gælder om at få dem i tale, som ikke hidtil er vundet for sagen. Vi skal særlig præke for dem, som endnu ikke er omvendte.
12) Jeg fik en idé, at deponere 1.000 kr i Overformynderiet, så renterne heraf skal tilfalde den, som i løbet af det forrige kalenderår i et offentligt blad eller tidsskrift har skrevet den, efter en vis komités mening, bedste artikel om fredssagen.
13) Vedr. underskrifts-indsamlinger (”adresse-bevægelsen”): Det er ikke så meget effekten af en sådan, men den gør især sin nytte ved den propaganda, som må til for at overbevise dem, som skal underskrive adressen. Ligeledes får man uddannet et korps af propagandører.
14) Altid må man have for øje, at det er retten, som skal sættes i magtens sted; det er retten som man skal se at virke for. Der foregår en kulturkamp mellem retten og magten og i den henseende bør fredsvennerne mer og mer betone, at det er retten, de kæmper for. Det er temmelig almindeligt at sige at traktater bryder man sig ikke om; når der bliver krig, slår man en streg over alle traktater. Det er en militaristisk opfattelse, som fredsvennerne ikke bør tåle. Vi bør gøre alt, hvad der står i vor magt for, at rets-tanken kan sejre.
15) Ved møder er det vigtigt, at man er økonomisk med tiden. Tit begynder man med at behandle mindre vigtige spørgsmål alt for udførligt, og til sidst får man ikke tid til at tale om de allervigtigste spørgsmål.
16) Det vigtigste ved møder og kongresser er diskussionerne. Det er derfor, folk kommer sammen: For at høre forskellige meninger, og det kommer slet ikke så meget an på beslutningerne. At læse en forhandling, hvor der er kommet forskellige synspunkter frem for og imod, i det hele taget kommet frem, hvad man kan sige om sagen fra forskellige synspunkter eller nye ideer til den – det er meget mere lærerigt end at læse en kort beslutning i sagens anledning. Man kan lære noget af de svenske, for når der har været diskuteret uden at man er blevet enig, har de meget ofte endt med bare at skrive: ”Diskussionen er svar på spørgsmålet”.
17) På kongresserne besluttes alt for meget, men deres medlemmer udfører for lidt.
18) ”Krigsførelse” kender vi, men ”Fredsførelse” kender vi ikke, i al fald mindre bevidst. Nu skal den blive mere bevidst, og vi skal rette staternes opmærksomhed på, at det at ”føre fred” med de andre stater, det skal være en af de opgaver, hvorved vi søger at virke for fredssagen.
19) Vi har krigskunst og vi har krigsvidenskab, og de er udformet til de mindste enkeltheder. Krigsførelsen er fortræffelig udviklet. Men derimod fredsførelsen som videnskab, som kunst - det er noget, som kun er i sin begyndelse.
20) Der findes i de fleste stater en krigsminister. Jeg vil på ingen måde afskaffe denne, så længe retstilstanden mellem staterne ikke er bedre end nu, men jeg føler mig overbevist om, at den tid vil komme, da også en fredsminister bliver sat i statsrådene ved siden af krigsministeren.
21) Folketinget skal støtte fredssagen med et betydeligt pengebidrag.
22) Ang. den almindelige inddeling i stormagter og småstater: Ved en stormagt forstås en stat, som har mange indbyggere og har et stærkt udviklet militærvæsen. Det er noget lignende, som man ville mene, at en stor mand var en meget høj og stærk mand. Men ved en stor mand forstår man dog nu til dags en mand, som på grund af sin åndelige begavelse, sin karakter og øvrige egenskaber fortjener at kaldes en stor mand, og som følge deraf har den indflydelse han udøver. Og på samme måde må det gøres gældende, at det, vi endnu kalder en småstat, i virkeligheden er en stormagt, hvis den spiller en sådan rolle i kulturudviklingen, at den går i spidsen og udfører bedrifter i kampen for retten, så at den i den henseende overgår de såkaldte stormagter.
23) Min tale bestod mest af detaljer som kan synes meget underordnede. Men detaljer skal man ikke kimse ad, dem skulle man lægge mærke til, dem skulle man udvikle, for det er de første skridt til at vinde, når man vil gennemføre noget.
Er Fredrik Bajers ovenstående ideer noget vi kan bruge i dag?
Ja, det synes vi i DANMARK FOR FRED.
Fredrik Bajers ideer og forslag fra 18. maj 1909 viser med al tydelighed, at vi har meget at lære af historien - og at fredssagen ikke er en ny tanke.
Med venlig hilsen
DANMARK FOR FRED
Kilder:
http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/1908/bajer-lecture-no.html
***
Her følger et udsnit om Fredrik Bajers engagement i freds-sagen:
Fredssagen, som var det anliggende han engagerede sig mest i, begyndte han at arbejde
for allerede i 1867, hvor han forgæves forsøgte at få oprettet en dansk fredsorganisation.
15 år senere lykkedes det dog for ham at få stiftet "Foreningen til Danmarks Neutralisering",
som senere skiftede navn til "Dansk Fredsforening" og endnu senere til "Dansk Freds- og
Folkeforbundsforening". Bajer tog også til orde for Danmarks, ja hele Nordens neutralisering
i lighed med Svejts og (dengang) Belgien, men fraveg senere dette standpunkt, da han frygtede at en neutralitetsgaranti ikke ville skabe øget sikkerhed, men i stedet ville kunne gøre Danmark afhængig af garantistaterne. Danmark skulle i stedet selv hævde sin neutralitet og føre en absolut og overfor alle andre ligelig neutralitetspolitik - et synspunkt, der var væsentligt medvirkende til den neutralitetspolitik den danske regering - med opbakning fra samtilge partier i Rigsdagen - i forbindelse med 1.verdenskrigs udbrud i 1914, erklærede den ville følge fremover.
Som formand for "Dansk Fredsforening" tog han initiativ til det første nordiske fredsmøde i Göteborg i 1885.
Han knyttede tætte forbindelser til fredsvennerne i andre lande og deltog i de mange fredskongresser og -konferencer, der afholdtes rundt om i Europa i årene op til 1.verdenskrig (Bern, Paris, London, Rom osv.). På fredskongressen i Rom fik han stiftet "Verdensfredsbureauet", som han var præsident for indtil 1907, og derefter ærespræsident.
Det var som påskønnelse for hans store arbejde og mange initiativer i fredssagens tjeneste han i 1908 fik Nobels Fredspris sammen med den svenske pacifist, journalist og fortaler for skandinavisk enhed Klas Pontus Arnoldson (1844-1916).